Køge Private Realskole: Mininstallation af 3. klasserne.

Udstillingen findes i aulaen.

Om pensum

Hver klasse har et hovedemne og 3. klassernes er ARKITEKTUR. Vi begyndte med at se på bygninger fra sidst i 1800 tallet og berørte facadens dekorationer af volutter, balustrader og løbende hunde. På den tid var man meget inspireret af det klassiske Grækenland.Det blev tegnet og i den forbindelse kom vi ind på byvåben og tegnede Københavns byvåben.
I dag er fasaderne anderledes dekoreret og ofte ser man meget graffiti. Som hærværk er det kun beklageligt, men som billedsprog ser man det også på T-shirt osv. og det interesserer børnene. På en enkelt time lærte de hvordan man tegner og morfer bogstaver med madpapirets gennemsigtige karakter som redskab.

KOM OP PÅ 2.SAL OG SE UDSTILLINGEN!

8a. 8.b, 9.a og 9.b viser M O D I F I K A T I O N E R, E K S P R E S S I O N I S M E og I S C E N E S A T F O T O. At modificere betyder at lave lidt om på noget. Ikke fuldstændig, - men lidt!, - og så alligevel: ”Det lidt” forandrer det oprindelige fuldstændigt.Man kan ændre et allerede kendt kunstværk eller en kendt genre, f.eks. reklamebilleder eller trommesalsbilleder (malerier der af kultureliten regnes for dårlig kunst).Ændre man noget, er det for at sige noget til det, man ændrer på. Altså: En direkte kommentar!Den berømte danske maler, Asger Jorn købte banale billeder af landskaber og lignende hos marskandiseren. På dem malede han sine modernistiske ekspressive kommentarer. Det var i tiden under og efter 2. verdenskrig. En tid hvor glæde og spontanitet var holdt nede på grund af krigen. Kort fortalt var Jorns modifikationer en hyldest til de spontane, men også med kommentarer til det borgerlige Danmark.Hvordan ser 8.A på emnet ”modifikationer” og hvilke kommentarer kommer de med på de gamle malerier. Det kan ses på udstillingen her.Modifikationer kan virke provokerende og det skal de vel også være, da de udfordrer det etablerede.Det kan til tider måske være svært at forstå at Asger Jorns ”smørerier” i dag er så mange penge værd, som de er. I det hele taget er der mange kunstnere, som har eksperimenteret med vilde ting, der i dag er millioner af kroner værd. Hvordan kan det være sådan, når en 8. klasse lige så let kan kaste en ”lokomstegning” på en idyllisk skovsø, men ikke kan få en krone for det? -Ak, ja det kan synes urimeligt og så alligevel ikke. Asger Jorns modifikationer hører til en bestemt tid og er udtryk for efterkrigstidens tanker -Et slags vidne er de. Det kan være interessant for samlere at eje et originalt maleri fra den tid og så oven i købet af en kunstner, der har gjort sig bemærket på mange fronter i kunstverdenen. Man må sige at 8.a's modifikationer er en slags kopivarer, men de er gode og sjove.De fine gamle malerier, som jo indeholder et godt håndværk er doneret af Fru Elsebeth Svendsen og det har været en enestående lejlighed til at afprøve Jorns ekspressionistiske stil. 9.A har også arbejdet med modifikationer men har brugt et nutidigt forlæg, - reklamebilledet. Billedsproget er her råt og nutidigt!9. B viser abstrakt ekspressionisme. Det er også en kunstretning ”fra gamle dage” (1940'erne)Det er helt tydeligt at dette billedsprog ikke er svært at tilegne sig, hvis man går i 9. klasse og er lidt ”frisk med ideerne”. - Jeg tror næsten de kunne tjene penge på det der! Der er nemlig stadig købere til denne gode gamle stilart! 8.B udstiller ”iscenesat foto”. Vi ved jo godt i dag, at et foto ikke er ensbetydende med sandheden. Fotos kan være manipulerede, udvalgt og iscenesat. Emnet er portræt. Det kan opfattes på mange forskellige måder. F.eks: Hvordan er det at se på sig selv? Hvad er mit idealbillede af mig? Hvordan vil jeg gerne være? Man kan også gøre grin med sig selv og iscenesætte sig selv sådan. Alle arbejder i grupper og man kan også vælge at iscenesætte sig i en gruppe. Hvordan er jeg i en gruppe? Eller er jeg udenfor gruppen? Eller er gruppen nærmest som én person.

BAUHAUS ER IKKE ET BYGGEMARKED

Alle klasserne (børnehaveklassen til 9. Klasse) har i billedkunst arbejdet på emnet Bauhaus og Modernismen.
Bauhaus var i begyndelsen af det 19 århundrede samlingspunkt for kulturelle strømninger i Europa, Sovjetunionen og Amerika.. Bauhaus var en kunstskole stiftet af arkitekten Walter Gropius.
I skolens aula vil der den 5 marts være en stor udstilling, der viser emnerne teater, arkitektur og design, farvelære, og ikke mindst tankerne bag skolen Bauhaus. Alt behandlet af børnene på de forskellige niveauer.
Der vises akvarelmaling, akrylmaling, blyantstegning, skulptur, vinduesudsmykning, video og teaterkostumer.
Udstillingen begynder med klassik tegning, som man kunne finde den i begyndelsen af det 18. århundrede. Derefter bevæger vi os over Impressionismen, for derefter at begive os ud i den moderne verden. Men den moderne verden, modernismen, er efterhånden blevet til gamle dage, og derfor slutter udstillingen af med et spørgsmål om hvad fremtiden mon byder på.

Udstillingen om Bauhaus på KPR 5. marts 2010

”BAUHAUS er ikke kun et byggemarked”

Det må blive titlen på denne udstilling.

Vi vil gerne fortælle om den tyske kunstskole, som blev grundlagt i 1919. Skolens idé og korte historie er interessant, fordi den var samlingspunkt for modernismens ideer.

Bauhaus var ikke kun et kunstnerisk projekt, men også et politisk. De ville have sunde boliger med lys og luft til alle. Nye boformer. Revolutionerende arkitektur. De ønskede flere industrielle produkter af god kvalitet. Og de eksperimenterede med ny musik og teater.

Mange af emnerne har de forskellige skoleklasser berørt, og her følger en nærmere forklaring.

Vi begynder med tiden fra ”før verden gik af lave”. Dengang hvor ”ordentlige kunstnere” kunne deres håndværk.

7. Klasserne viser klassiske tegninger af et øje.

9.b viser med plancher om overgangen fra 18-tallet til modernismens begyndelse i årene omkring det nye århundredeskifte.

Bauhaus, den tyske kunstskole var især medvirkende til at ændre verden set fra den æstetiske side. Dvs. hvordan f. eks en stol kan se ud med nye produktionsmetoder og nye tankegange. Funktion og de rene former træder frem.

1. Verdenskrig førte til et værdisammenbrud, og her fødtes de nye ideer til modernismen.

Impressionistiske og kubistiske malerier af 9.A, 9.B og 2.B

Sidst i 18-tallet har vi IMPRESSIONISMEN, som med løse penselstrøg og klare farver, så at sige opløser maleriet. Det kunne godt være provokerende i den klassiske tegners øjne, men det skulle blive meget værre (syntes nogle) eller meget vildere (syntes andre).

Bauhaus var ikke kun stram og enkelt maleri og design. De arbejdede også med det umiddelbare og automat-tegninger. (dvs. at slå hjernen fra og se hvad hånden gør automatisk) Kunstneren Miro er et godt eksempel, og det har 3.A og 2.B taget sig af at vise.

7. B viser en planche om den modernistiske arkitektur og en planche om Art Niveau kunstneren Gustav Klimt. Fra Danmark vil vi også gerne vise enkelte modernister.

4. klasserne har kreeret mobiler af ståltråd, gips og papmaché. Den danske modernist Ib Geertsen har været forbilledet for værkerne. For nylig var der en stor udstilling af Ib Geertsen på Aros i Århus. Og den har vi studeret lidt, for at få gode ideer, og for at forstå hvilke tanker og overvejelser, der er gemt i sådant et arbejde

3.A viser spiraler inspireret af den franske kunstner Henri Matisse. Matisse arbejdede med de rene farver og enkle organiske former.

Farvelære var en meget vigtig del af Bauhaus. Og en af de store personligheder var Johannes Itten. Han var lærer på skolen og konstruerede bl.a. sin berømte farvecirkel, der rummer 12 af spektralfarverne, samt navngav 7 kontraster. Dem kender 6. Klasserne godt, og her viser de lidt om emnet.

Så er det 0. Klassernes tur. De viser deres tegninger af væsner med de tre grundformer og grundfarver som kendetegn. Cirklen, kvadraten og trekanten med farverne blå, rød og gul.

Og så er spørgsmålet: Hvorfor er farverne på Bauhaus´ grundformer anderledes end KPR’s grundformer. Mange børn her på skolen kender godt svaret.

Kunstskolen Bauhaus arbejdede også med lyd og teater. Oskar Schlemmer, underviste på skolen ønskede at befri balletten fra dets tyngende traditioner. Hovedtemaet var mennesket i rum og målet var abstraktion. (det vil sige: at abstrahere fra virkeligheden og finde frem til de rene former.) Schlemmers ønske var at visualisere en sammenhæng mellem natur og intellekt.

6.B har til udstillingen lavet en video af deres ”Bauhaus-teater” med titlen ”LEBEN”, som kan ses her på bloggen. Skitser og kostumer fra videoen vises også på udstillingen. Med inspiration fra Oskar Schlemmers ballet-ideer, har klasserne arbejdet på hver deres måde.

3.B har udsmykket søjlerne i aulaen, - det dansende menneske vist i en abstraktion.

Også 1. og 2. Klasserne har arbejdet med emnet teater og dans. De har tegnet, klippet og lavet kollage.

3.A’s arbejder er hentet fra Bauhaus’ idé om middelalderens forskellige håndværker laug, der samarbejdede med at bygge katedraler som princip for undervisningen.

Læg mærke til de flotte katedral ”vinduer” i loftet (3 stk.). Vinduesudsmykningen med den modernistiske opdeling af ruderne er vel heller ikke til at overse.

Megen nytænkning inden for design skete på Bauhaus, derfor har klasserne: 1. og 2. Klasserne arbejdet med emnet design.. De geometriske former har været styrende i udformningen af klassernes eget design af bord, stol og menneskets krop. 7. B fortæller med plancher om de mest berømte designere inden for bolig design.

Tiden, betydningen og koderne forandrer sig. Det der var nyt og interessant design i 1920’erne er i dag klassikere.

Her viser vi øvelser fra Bauhaus og 5. Klasserne har lavet papiruroerne. Det er en øvelse som handler om at ”skabe rum” kun med et stykke papir og en saks.

6.B viser deres arbejde med emnet komposition. Kontrasten mellem det organiske og det geometriske ses i foto.

8.klasserne har lavet en klassisk øvelse i komposition med pap.

og maleri.

6.B har ligeledes arbejdet med abstrakt maleri. Læg mærke til en hvis sammenhæng med fotografierne.

Vi nærmer os nutiden og slutningen på udstillingen. Det sidste spørgsmål stilles til fremtiden af 7.B. Det vil sige, at vi skal se andre steder hen, hvis vi vil finde de nye tanker og bud på i dag og i fremtiden.

Det kan godt være at vi ikke kan lide, det vi ser, og slet ikke forstår meningen med det, men sådan var det også i begyndelsen af modernismen, når de kvindelige korthårede Bauhaus-elever iklædt bukser udstillede deres vævede tæppedesign med enkle mønstre. Mange syntes det var meget provokerende.

. – Det er altid nemt at lave kunst, når den allerede er formuleret, skabt/materialiseret af en kunstner. Det er straks sværere selv at være nytænkende og derfor er det interessant at studere Bauhaus og hvor nye og revolutionerende deres tanker var på den tid.

Undervisningsform

Innovation og selvledelse
Inden for kunsten i dag er alle kunstretninger og metoder i spil, og der er ingen begrænsninger for metode og materiale. Det er det komplicerede scenarium eleverne møder, og det kræver større fokus på kunstforståelse, end man før har haft i faget.Ved innovation forstår jeg det kreative arbejde, der fører til ny udvikling og nye kombinationer inden for billedsproget (indhold) og undervisning (form). Innovation er som kunstnerisk arbejde – man arbejder uden fastlagt mål, men med en strategi for processen.▪ ▪ Hvordan kommer jeg frem til en undervisningsform, hvor den ene ugentlige lektion udnyttes optimalt nok til at eleverne får mulighed for at lære praktiske færdigheder, få en større kunstforståelse og finde et selvstændigt kreativt rum til selvstændigt arbejde ?Jeg må sørge for at gøre eleverne selvledende (dvs. at de selv kan navigerer rundt i billedkunstlokalet uden hjælp fra læreren.)

tirsdag den 7. juni 2011

Mininstallation af 3. klasserne.

Ingen kommentarer:

Etiketter